Culina.H
13.marts 2025, Torsdagssamtale: 'Skriften som kompost" med Andrea Pontoppidan
13.marts 2025, Torsdagssamtale: 'Skriften som kompost" med Andrea Pontoppidan
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Share
Torsdagssamtale i Culina.H's lille skole i No.47
Torsdag d.13. marts 2025 kl.16.30 - 18.00
Adresse: Søndre Fasanvej 47, 2000 Frederiksberg
Gæst - Andrea Pontoppidan
På denne torsdag eftermiddag er det samtalen og skriften det handler om, når Andrea Pontoppidan gæster Culina.H i No.47
Marie Hertz byder velkommen og introducerer eftermiddagens gæst og herefter vil Andrea have ordet. Her vil hun tale om sin praksis og introducerer udgivelsen "Kartoffeløje" med en oplæsning.
Kartoffeløje er en fortællende digtsamling om en farmor, der arbejder i sin have, mens hun langsomt bliver mere og mere syg med Alzheimers. Med kartoflen som en slags prisme væver bogen intime og planetære spørgsmål sammen og undersøger, hvad det vil sige at huske, og at arve viden og praksisser, især når det kommer til arbejdet med jorden.
Der vil være mulighed for at stille spørgsmål undervejs og eventuelt supplere fra eget liv. Andrea slutte eftermiddagen af med at faciliterer en skriveøvelse iblandt gæsterne. Denne skal ikke nødvendigvis deles, men kan anvendes som reflektionsøvelse over aftenens tema.
Undervejs vil der blive serveret en lille mundfuld mad og et glas kombucha, te eller kaffe.
Om Andrea
Andrea Fjordside Pontoppidan (hun/hende) er forfatter, underviser og litteraturkritiker, og har desuden drevet forlag for Laboratoriet for Æstetik og Økologi igennem syv år. Hun er særligt optaget af, hvad der sker i skæringsfeltet mellem praksisser, fortællinger og affekter kultiveret i omgangen med jord og jordliv. I 2022 udkom hendes skønlitterære debut Kartoffeløje på forlaget Ovbidat. Læs mere her
Kvittering for købet fungerer som billet
