Catering og private dining

 

Enkelt mad lavet på gode råvarer året rundt

 

Marie Hertz og hendes hold skaber i Culina.Hs køkken mad til særlige events og private dining-oplevelser.

Alle råvarer er som minimum økologiske eller ansvarligt og skånsomt dyrket – langt overvejende danske og så vidt muligt købt direkte fra producenterne. Maden er enkel, men smagsrig, og kan indeholde elementer af kød, fisk og skaldyr, når det ønskes og giver mening i forhold til sæson og ansvarlighed. Serveringerne anrettes ofte på Culina.Hs egne smukke fade og tallerkener.

Marie har stor erfaring med at planlægge mad til bryllupper, formidlende middage og events. For hende er forbindelsen til naturen, råvarernes kvalitet, smagen og det personlige værtskab afgørende. Alle arrangementer tilpasses individuelt og formes af drømme, ønsker og behov i tæt dialog. Menuerne udspringer altid af sæsonen og et enkelt, ærligt køkkenhåndværk.

Marie samarbejder også på B2B-basis og har gennem mange år bidraget til blandt andet 3daysofdesign, CPH Fashion Week & Fair, Bloom, Roskilde Festival, Copenhagen Cooking, samt diverse lanceringer og presseevents.

Kontakt mariehertz@culinah.dk for nærmere dialog.