Culina.H
14.september 2025 - Naturlig mad - rent og enkelt
14.september 2025 - Naturlig mad - rent og enkelt
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Share
Søndag d.14.september kl.10.00-12.00
Adresse: Søndre Fasanvej 47, 2000 Frederiksberg
Underviser - Marie Hertz
Kom til en rolig og inspirerende søndag formiddag, hvor vi dykker ned i helt naturlig mad – rent og enkelt.
Det er det stik modsatte af ultraforarbejdede fødevarer. Her handler det om råvarer og alt det skønne mad, du selv kan lave derfra. Vi taler om sæsoner, og hvordan mad lavet på rene og enkle råvarer kan booste din glæde og nydelse – både når du laver og spiser maden.
Kurset denne søndag er for dig, der længes efter et boost og ny motivation – og som ønsker at få mange af de ultraforarbejdede fødevare der er lavet i industrien ud af dit køkken- og madliv.
Vi gennemgår enkle og nemme greb, der kan gøre hverdagen i køkkenet både lettere og mere smagfuld. Hvilke processer du selv kan lave relativt nemt året igennem. Og så skal alle lære at røre en mayonnaise fra bunden – så du aldrig mere behøver at købe den på tube.
Undervejs serveres 2-3 enkle morgenserveringer, boblende kombucha og hjemmelavet urtete. Du får også et lille opskrifthæfte med hjem – sammen med din hjemmelavede mayonnaise.
